Tv kanalerne kæmper om af få de største seertal, så derfor finder de på en masse mere eller mindre sære indslag/ serier som Paradis hotel, de unge mødre, Voice, X factor, vanvittige spisevaner, fra skot til slot, til middag hos, og nu er der kommet et program hvor de viser tattovøers arbejde. Jeg ved ikke hvad det hedder, med man ser hvordan en tattovering bliver lavet, lige fra den første streg er tegnet, til de sidste farver er prikket ind i huden. Det ser spændende ud, men jeg har svært ved at forstå, at nogle frivilligt lader andre gennemhulle ens krop. En enkelt eller to tattoveringer hos en mand kan se sejt ud, men jeg syntes ikke det er sejt hos en kvinde. Har man en masse tusser, syntes jeg det bliver grimt. Jeg har passet ældre mænd med tattoveringer, og det ser forfærdeligt ud.
Jeg havde dog engang for 10 år siden, hvor jeg tænkte på, om jeg skulle have en lille rose på min ankel, men efter at have prøvet en Hennatattoo opgav jeg. Det så ikke cool ud. Faktisk kom det til at se billigt eller vulgært ud, og nogle gange skal man tænke længere end til nuet.
Tv programmet med tattovøren så jeg ikke ret meget af. Jeg syntes som sagt, at man ødelægger sin krop med alle de tusser, og tv programmet bekræftede mig kun i min holdning. Tattovøren havde selv en del tattoveringer, og han har også en del piercinger. En piercing i et øre er åbenbart ikke nok. Han havde også piercinger i ansigtet.
Hvilke job kan man have med piercing?
Hvis man kommer ind i en bank, vil JEG ikke have tillid til en rådgiver, hvis han var fyldt med piercinger og tattoveringer. Det samme gælder for en læge, sygeplejerske, socialrådgiver, og anden offentlig person.